Vandgudinden Slattenlangpat

Slattenlangpat eller Slattenpatten er kendt fra sjællandske folkesagn.

Hendes navn skal ikke ses som en fornærmelse, tværtimod.

Den lange og slaskede barm symboliserer et langt og frugtbart liv med mange børn, der er blevet ammet og givet liv.

Hun var formentlig et symbol på åer, vandløb og kilders ustyrlige fremspring af jordoverfladen.

Slattenlangpat var yderst mobil og kunne I løb slynge sin lange barm over skuldrene, sådan at de ikke tyngede. Dette var også praktisk, hvis hun bar et sultent barn på ryggen.

(Kildehttp://troldfolk.dk/forside/ellekone.html)

Som vandgudinde eller ellekone, kunne de lange bryster også være praktiske, da Slattenlangpat kunne lægge sig på en sten og amme sine fiske børn i vandet.

(Slattenlangpat der ammer sine fiskebørn. Foto: Jette Jørgensen, tegnerjette.dk)

Slattenlangpat var primært associeret med Suså, men ifølge sagnene var hun også set andre steder, for eksempel i Storebælt.

Sagnene fortæller hvordan de nordiske guders konge Odin, hver aften jagtede og dræbte Slattenlangpat og red bort med hende. Hun genopstod dog hver morgen igen og Odins jagt kunne fortsætte.

Med kristendommens indtog fortsatte sagnet, men nu med kong Volmer, et andet navn for Valdemar Atterdag, som jægeren af Slattenlangpat.

Hun blev en del af den kristne folketro og ses for eksempel som bærer af præstestolen i Vejlø kirke.

(Slattenpatten, bærende præstestolen i Vejlø kirke, af Abel Schrøder den Yngre. Ca. 1668. Hideko Bondesen. Wikimedia)

Nu er Slattenlangpat muligvis fundet på Bornholm ved en mark i Vestermarie.

Her er der et sted kaldt Guldhullet, hvilket formentlig tidligere har været fyldt med vand og fungeret som en form for rituel brønd.

(Guldhullet ved Vestermarie på Bornholm. Kilde: Bornholms Museum)

I brønden er flere mulige Slattenlangpat figurer fundet i form af guldgubber fra så tidligt som 500-tallet. Guldgubberne er små papirtynde guld og sølvstykker. Slattenlangpat kan altså derfor formentlig spores tilbage til hedensk tid.

(Slattenlangpat guldgubber, Nationalmuseet)

Sammen med Slattenlangpat er der også flere eksempler på trolde gudgubber i Guldhullet.

En af Danmarks førende arkæologer Flemming Kraul fra Nationalmuseet, har foreslået at Guldhullet var et offersted, hvor man gav troldene til troldejægeren Thor og Slattenlangpat til Odin,  sådan at de to ikke behøvede at jage rundt efter dem.

(Moderne fremstilling af Slattenlangpat og hendes børn, Nørgaard, Næstved.

Intet er sikkert ud over at fundene er dybt fascinerende og viser et kvindesyn med kompleks symbolik.

Foto:

Slattenpatten, bærende præstestolen i Vejlø kirke, af Abel Schrøder den Yngre. Ca. 1668. Hideko Bondesen

Guldgubber Slattenlangpat. Foto: René Laursen, Bornholms Museum

Guldhullet  (Foto: Bornholms Museum)

Litteratur Skalk 4, 2018, Vandgudinden Slattenlangpat, Flemming Kraul.