I Danmark var kvinder udelukket fra kirken i 6 uger efter fødsel.
Frem til reformationen i 1536 blev den barslende kvinde set som uren efter fødsel og som et let offer for djævlen.
Ved en ceremoni blev den barslende kvinde 6 uger efter fødsel, fulgt af andre kvinder til kirken. Disse kvinder skulle holde djævlen bort fra den barslende.
Udenfor kirken ville præsten afvente kvinden og stænke hende med vievand. I hånden bar præsten et lys som kvinden fik, som symbol på at hun igen kunne indgå i kirken.
Hvis barnet levede ville lyset være tændt, hvis barnet var dødt, ville lyset være slukket.
Døde kvinden selv, ville et slukket lys ofte følge hende i graven.
Efter overrækkelsen af lyset, ved introduktionen af kvinden, blev bønner afsagt for kvinden. Dernæst kunne hun og hendes følge af kvinder gå ind i kirken og ofre ved at give penge til kirke og degn.
Ceremonien var baseret på Det Gamle Testamentes 3. Mosebogs 12. kapitel som du kan læse nedenfor.
"//Herren talte til Moses og sagde:
Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
På den ottende dag skal drengens forhud omskæres.
I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning.
Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet.
Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning.
Det var loven om en kvinde, der føder en dreng eller en pige.
Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer.
På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren. //"
Efter reformationen i 1536, blev ceremonien omdiskuteret.
Ritualet fortsatte, men i en ny form. Nu blev kvinden, hvis hun var gift, ”indlyst”, og skulle ikke ses som uren, med stadig være ekskluderet i 6 uger. Selvom synet blev ændret, vedblev urenheden ved kvinden som antagelsen længe efter.
Den ugifte kvinde blev dog ikke inkluderet igen, men var udstødt som utugtig bolerske.
Hvad der står i skrifterne, hvad der skete med ritualet, synet på kvinden, og hvordan dette medførte dødelighed og skam, skal vi se meget mere på her på bloggen.
Foto: En Kones højtidelige kirkegang efter barselsfærd, 1860, Christen Dalsgaard, Statens Museum for Kunst.
Litteratur:
De urene kvinder eller >>det glemte ritual<<, Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig, Academia.eu
Comments