Sommersolhvervet, er årets længste dag, og den korteste nat. Denne særlige dag har på alle tider og steder været markeret med religiøse fejringer.
Solhverv kommer af det oldnordiske sólhvarf, der betyder solvending. Disse dage vender lyset, sådan at dagene ved sommersolhvervet bliver kortere og ved vintersolhvervet bliver længere. På engelsk kaldes det solstice, hvilket betyder den stille sol, da man mente at solen ved solhverv stod stille.
Sommersolhvervet er den mest frugtbare, den lyseste og varmeste tid på året og solhvervene viste den prominente stilling som solen havde i mange religioner.
Dyrkelsen af sommersolhvervet kan formentlig spores helt tilbage til stenalderen, hvor konstruktioner som Stonehenge, kan vise solens placering ved sit højdepunkt. Det er omdiskuteret, men flere forskere har peget på sammenfaldet med flere konstruktioners arkitektur og solens bane.
Solhvervs fejringer
Solhvervs fejringer kendes fra store dele af verden og ofte er fejringerne associeret med det frugtbare og det livgivende. På denne tid var frugtbarheden højest og naturen skulle derfor være særligt hellig og kilder, planter og urter, skulle have en særlig virksom kraft.
Fra Nordeuropa kender vi blandt andet fejringer fra kelterne, vikingerne og gallerne.
Blandt Kelterne fejrede man Litha eller Alban Heruin, hvor man fejrede frugtbarheden med store bål, der skræmte det onde bort og forsøgte at forstærke lysets og solens energi og kraft.
Gallerne fejrede deres frugtbarhedsgudinde Epona, gudinden for landbrug og høst.
I Nordens vikingetid afholdt man midsommer blót med ofringer til guderne, på samme måde som man gjorde ved vintersolhvervet. Blót var offerfester til ære for de nordiske guder, som vi kender dem fra den nordiske mytologi.
Sankt Hans
Med kristendommens indtog blev sommersolhvervet i store dele af verden til Sankt Hans, en fejring af Johannes Døberen. Johannes Døberen var nu lyset, der skulle fejres og som indvarslede Jesus fødsel.
Hedenske og kristne ritualer blev sammenblandet og fik nye betydninger, i fejringen af Sankt Hans. Bålet, der blandt keltere og nordboere, skræmte onde ånder væk og hyldede lyset, blev stadig benyttet, men var nu en fejring af Johannes fødselsdag og skulle jage særligt trolddom og hekse bort. Med tiden kom tilføjelsen af kirkens grusomme hekseafbrændinger til, hvilket primært foregik i 1540 til 1693.
Forestillinger om frugtbarheden og naturens særlige egenskaber ved sommersolhvervet, var der dog stadig bagved den kristne symbolik. Igennem tiderne og for nogle helt op til i dag, var forestillingen om, at naturen i form af urter og kilder, havde en ekstraordinær virkning ved midsommer. Blandt andet skulle særligt Sankt Hans urten ’sedum telephium’ kunne helbrede og udøve mirakler omkring sommersolhvervet.
Sommer solhvervet i dag
I dag fejres sommersolhverv verden over som Sankt Hans, men blandt ny-hedenske, neo-paganistiske, religioner fejrer man solhvervet.
Neo-paganismen tager mange former og for eksempel blandt nye asatroende, afholdes midsommerblót. Blót er ofringer til de nordiske guder, som vi kender fra den nordiske mytologi.
Ved stenalder konstruktionen Stonehenge i Syd England markeres dagen af nyhedenske druider, der ønsker at rekonstruere en keltisk religiøs praksis.
Neo-paganister, nye hedenske folk, har forsøgt at genskabe de ældre før-kristne ritualer, men da skriftlige kilder er yderst sparsomme, og fra udenlandske, primært kristne kilder, er det svært.
Religionerne får derfor nye nye udtryk. Ofte er det feminine i fokus i neo-paganismen, hvor man dyrker kvindeligheden og frugtbarheden.
Wicka religionen er for eksempel moderne hekse, der har inkorporeret dele af det keltiske årshjul, flere hedenske guddomme og andre religiøse elementer i en moderne religion, der særligt hylder kvinder.
Den 21. Juni fejrer man i Wicka højtiden Litha, sommersolhvervet. Wicka er skabt i England i 1950’erne og har fået stor udbredelse blandt andet ved hjælp af sociale medier og offentlighedens debatter, om kvinders plads i samfundene, på arbejdsmarkedet og i verdens religioner.
I Danmark er fejringen af Sankt Hans et kreativt samlet sæt af traditioner og religiøse elementer over tid og sted og det er fascinerende at følge den fortsatte udvikling i nutidens debat.
Følg med her på bloggen når der de næste dage sættes fokus på Sankt Hans, hekseafbrænding og soldyrkelse.
Foto:
P.S. Krøyer, Sankt Hans Blus ved Skagen Strand, Skagen Kunstmuseum
Sommersolhverv ved Stonehenge
Epona, Gudinde, 200 evt. Historisk Museum, Bern.
Bål. ukendt foto.
Nyhedenske udøvere og druider samles hvert år ved Stonehenge. AFP PHOTO / Warren Allott.
Sankt Hans urt. ukendt foto.
Wicka århjul, fra asdun.dk
Kilder: Wikimedia Commons, Public Domain
Litteratur:
Herbener.dk, religion.dk, Lex.dk
Kirkehistorie Martin Schwartz Lausten, Forlaget Anis
Keltiske guder og helte, Morten Warmind. Politikens håndbøger
Comentarios