Sankt Hans er ingen ringere end Johannes, bedre kendt som Johannes døberen. Han og Jesus fødselsdage blev i Romerriget indsat på dage, der allerede var festdage, så de kunne erstatte de hedenske solhverv. Dette er en del af store kristne kalender puslespil, som var en af årsagerne til at kristendommen kunne blive så stor, på relativ kort tid.
Da man i Romerriget I 300-tallet skulle sætte kristendommen som statsreligion, inrettede man kalenderåret sådan at man beholdt festdage i riget, men gav dem en ny kristen betydning.
Grunden til at Johannes fejres ved det oprindeligt hedenske sommersolhverv, midsommer, er såmænd en lille fortælling i Lukas evangeliet, hvor Johannes blev født 6 måneder før Jesus. Hverken Johannes eller Jesus fødselsdag angives dog ikke, ej heller årstiden. Den 25. December som Jesus fødselsdag blev først udbredt omkring år 400 evt, da kristendommen blev statsreligion i det romerske rige.
Her lagde man Jesus fødsel samtidig med den romerske Saturnalia, midvinterfest, samt fejringen af guden Sol Invictus. Sol Invictus, den uovervindelige sol, havde sin festdag den 25. December, den dag man siden gav til Jesus fødselsdag.
Saturnalia og Sol Invictus var begge fejringer der markerede årets mørkeste tid, vintersolhverv, samtidig med nordboernes solhverv. Ved at placere Jesus fødselsdag den 25. December kunne man derfor beholde en festdag, men give det en ny betydning. Nu blev Jesus det lys der kom frem i verden.
Det aldrig populært at fjerne en fest uden at indstifte en ny.
"Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen." Giuliano Bugiardinis Cirka 1512.
Hvad skete der så i følge Lukas evangeliet?
Lukas evangeliet er det eneste evangelie i Biblen, der beskriver Jesus og Johannes Døberens barndom. Lukas evangeliet er fra ca. 120 evt og det næstældste af de 4 evangelier. Lukas evangeliet har en stor interesse i at placere Jesu liv i en virkelig historisk kontekst.
I Lukas Evangeliet står det beskrevet, hvordan Johannes undfangelse og fødsel er sket, et halvt år tidligere end Jesus fødsel. Desuden angives det at Jesus og Johannes var i familie med hinanden, hvilket ellers ikke er angivet.
Johannes døberen var i Lukas Evangeliet søn af præsten Zakarias og Jomfru Marias slægtning, Elisabeth.
Zakarias og Elisabeth var barnløse, men som ofte før i Biblen kommer en engel og fortæller Zakarias, at han og Elisabeth skal få et barn. Zakarias tror ikke på englen og han bliver derfor gjort stum, lige indtil Johannes er født.
Da Elisabeth er i 6. Måned får Jomfru Maria også en besked fra en engel, Gabriel, om at hun skal føde Guds søn.
Da Maria derefter skal besøge sin slægtning Elisabeth, der er gravid med Johannes Døberen. Da de to kvinder mødes hopper Johannes døberen i Elisabeths mave, og Elisabeth ved derfor, at Maria er gravid med selve Kristus.
Da Johannes fødes navngiver forældrene ham og Zakarias får mirakuløst sin stemme igen og synger en lang lovsang for Gud.
Foto:
Den hellige familie med den lille Johannes, Skt. Elisabeth (Johannes' moder) og Skt. Anna (Marias moder), af Vincent Sellaer, 1538-1544, Statens Museum for Kunst.
Besøgelsen: Maria støder mave med Elisabeth, og begge fostre ses. Fra ældre tapet, som kan ses på Museum für Angewandte Kunst Frankfurt am Main.
Litteratur:
Martin Schwartz Lausten, Kirkehistorie, Forlaget Anis.
Bart Erhmann, the New Testament, Oxford University Press.
Commentaires