Kvindelige kattedyr er ofte associeret med kvindelighed og gudinder.
Dette gør sig også gældende med Sakhmet.
I oldtidens Egypten dyrkede man Sakhmet, der havde en kvindekrop og et løvindehoved.
Hendes navn betød ”den mægtige” og hun var omgærdet af ærefrygt.
I lighed med løvinden, var hun både aggressiv og beskyttende.
Hendes aggressivitet blev dagligt holdt i ave af et præsteskab, der udførte bønner og ofringer til hende.
Der findes forskellige myter om hendes ophav.
Hun var set som datter af solguden Re, og blev skabt af den ild, der opstod, da Re så på jorden og blev vred på menneskene.
Ligesom ørkensolen kunne Sakhmet være aggressiv og ødelæggende.
Hendes ånde var af flammer, der kunne feje over fjender og straffe menneske.
Faraoen kunne derfor påkalde Sekhmet ved krig og krise og føre hendes aggressivitet mod landets fjender.
Sakhmet var også gudinde for sygdomme og helbredelse.
Hendes præster kunne forskellige former for lægekunst og var kendt for deres helbredelser.
I sin mildere udgave kunne Sekhmet blive huskatten i form af gudinden Bastet.
De to gudindernes relation er lidt af en gåde, men de repræsenterede muligvis to sider af guddommeligheden, ørkensolen og kvindeligheden.
De rummer det aggressive og ødelæggende, samt det mere rolige og livgivende, der dog begge går deres egne veje.
God fredag 🐈
Foto:
Sekhmet, 1403–1365 fvt, Nationalmuseet I København
Byste af Sekhmet, 1390-1352 fvt. Brooklyn Museum.
Sekhmet, 1390-1352 evt. MET Museum.
Sekhmet, 1352, Vatikan Museet
Yderligere litteratur:
Politikens Bog om det Gamle Egypten, Gyldendal
Sekhmet & Bastet, Leslie Jackson, Avalonia, 2020
Comments