Et af hovedargumenterne imod kvindelige præster er udvalgte skriftsteder fra Paulus breve. Forskning påpeger dog, at flere af brevene, samt passager i andre breve, heriblandt flere kvindenedsættende, kan være senere tilføjelser.
Et berømt eksempel er i 1. Korintherbrev, hvor Paulus skriver at kvinder skal tie stille i menighederne.
I samme brev står der dog også, at kvinder skal have deres hoved tildækket NÅR de profeterer i menigheden.
Dette vil altså sige at kvinderne faktisk profeterede i menighederne og altså ikke forblev tavse og passive.
Rækken af modstridende passager er muligvis tilføjet af forfatterne af de såkaldte Pastoralbreve, heriblandt 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet.
Disse pastoralbreve og tilføjelserne til de andre breve, indgår i Det Nye Testamente, og påstår at være skrevet af Paulus, men de er i videnskaben, anset for uægte.
Pastoralbrevene og tilføjelserne til Paulus ægte breve, er mere kvindefjendske og muligvis sat ind, for at tækkes det patriarkalske samfund i det romerske rige i 300-tallet.
Paulus breve er allerede fra ca. 50 evt. og vidner om kristendommens tidlige husmenigheder. De er fra ca. 50 og er lejlighedsbreve, der instruerer de tidlige husmenigheder, der står med aktuelle problemstillinger, som han skal råde dem i. 13 breve tilskrives ham, men heraf er flere altså anset for uægte.
Paulus var selv tidligere jødisk rabiner, og kristen forfølger, men blev ifølge skrifterne omvendt af synet af den genopstandne Jesus.
Paulus blev apostel og udbredte kristendommen til hedningene og altså ikke kun til jøder, som Jesus og hans disciple havde gjort.
I Paulus breve møder vi mange kvinder, og vi hører at kvinderne profeterer, styrer husmenigheder, taler i menighederne og sendes ud som apostle.
Litteratur:
De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022
Comments