I 1800-tallets Europa var interessen for antikken stor. Baron Pierre de Coubertin var en fransk historiker og pædagog, der skabte de moderne Olympiske Lege, med antikken som forbillede.
Coubertin beundrede antikkens græske Olympiade og han ønskede at genskabe denne, for ham, ædle tradition. Coubertin ville med OL opdrage ungdommen i Frankrig og genoprette legene så tæt på den græske ånd som muligt. Han udelod de tidligere religiøse elementer og dyrkelsen af Zeus, men indblandede flere antikke religiøse symboler i legene.
Coubertin arrangerede det første OL i 1896, selvfølgelig afholdt i Grækenland og kun for mænd.
»det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.«
Olympiaden var i antikken kun for mænd og dette mente Coubertin bestemt skulle fortsætte. Med Coubertins ord var kvindesport »det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.« Coubertin var ikke alene om dette synspunkt.
Kampen for kvinders deltagelse i OL var i gang...
Der var i 1800 og 1900-tallet en generel holdning til at kvinder ikke var skabt til fysisk aktivitet. Kvinders kroppe var svagere, skrøbeligere og mere ukampdygtige end mænds. Kvindekroppen kunne benyttes til husligt arbejde, til fødsler og til børnepasning, men skulle ellers forblive i hjemmet. Der var en stor bekymring for at fysisk aktivitet skadede kvinders fertilitet og derfor var sport utænkeligt. Sandheden er selvfølgelig at mange kvinder arbejdede hårdt og alligevel fik de børn. For de velstillede familier var der dog stor status og prestige i at have kvinden i hjemmet som moder og hustru. Kvinder skulle ikke vise sig frem, men lade ægtemanden være ansigtet udadtil.
Kvinder fik ikke adgang til OL før i 1900 i Paris.
Her deltog et fåtal kvinder, meget imod Coubertins vilje. I OL Paris i 1900 var 22 ud af 997 deltagere kvinder. Kvinderne måtte dog kun deltage i 5 sportsbegivenheder – golf, tennis, sejlsport, kroket og ridesport. Dette skyldtes at kvinderne i disse sportsgrene stadig kunne være ”tækkeligt klædt.”
Ved OL i 1900 måtte kvinder måtte kun deltage i 5 discipliner, hvor de kunne være
"tækkeligt klædt"
Den sveiziske sejler Hélène de Pourtalès blev den første kvinde til at vinde en olympisk guldmedalje.
Siden 1920 er kvinders deltagelse i OL steget i lange og seje træk.
Først i år, ved OL i 2024 i Paris, er der lige fordeling mellem kønnene ved OL.
Lad os fejre nutiden, men ikke glemme historien.
Foto:
Pierre de Coubertin, Wikimedia Commons. Public domain.
Syende ung pige, Carl Thomsen, 1896, SMK - Statens Museum for Kunst
Plakat af I sommer Olympiske Lege 1900. Ukendt kunstner. Public domain.
Hélène de Pourtalès fra Schweiz Public domain
Kilder: olympics.com, BBC, Nationalmuseet, Gyldendals den store Danske.
Comments