top of page
  • kvindernesreligion

Modergudinde, matriarkat og feminisme? 🔥




Modergudinde, matriarkat og feminisme? 🔥

Denne uges fredagsgudinde er en statuette, der ændrede verdenshistorien og styrkede feminismen.

Hun er ofte kaldt Modergudinden. 

En kurvet kvinde, på en trone, mellem to kattedyr.

Hun kommer fra verdens måske første by, Çatalhöyük, i nutidens Tyrkiet.

Byen blev fundet af arkæologen James Melaart (1925-2012).

Byen har huset ca. 8000 mennesker og stammer fra ca. 6000 fvt.

Melart var overbevist om at figuren var en arketype på en modergudinde.

Hun var et symbol for frugtbarhed, magt og som flere senere gudinder var hun omgivet af kattedyr.

Man har siden fundet flere statuetter af kurvede kvinder i Çatalhöyük.

Fundene af disse figurer har skabt teorier om, hvorvidt Çatalhöyük var et matriarkalsk samfund.

Matriarkalsk, kommer af ”mater”, latinsk for mor.

Matriarkat er en samfundsstruktur, hvor kvinden er den dominerende, modsat et patriarkat, hvor det er manden, faderen, ”pater”.

Fundende blev gjort i 1960’erne og styrkede opblomstringen af feminisme I Vesten.

Om der er tale om et matriarkat er meget omdiskuteret.

Meget tyder i hvert fald på at denne by og kultur var egaliseret.

Egaliseret vil sige at alle er ligeværdige og det ses bl.a. i gravene.

Under husene lå de afdøde begravet.

Gravene og gravgaverne viste ikke forskel mht. køn og status, hvilket ellers ofte er tilfældet.

Måske afspejler det en ligestilling mellem mand og kvinde.

De eneste der fik gravgaver med var børn.

Var dette samfund et matriarkat, var det ligestillet?

Det er uvist, men tanken er kærkommen.

Rigtig god fredag 🌞

 

Foto:

Siddende kvinde, The Museum of Anatolian Civilizations, Ankara.

Çatalhöyük udgravningen

Kort

Nyt fund af figur af kvinde

Yderligere læsning:

Mesopotamien og den nære orient i oldtiden, Michael Roaf.

The goddess and the Bull, Michael Balter.

Forsvundne verdener og skjulte skatte. Verdens første by. dr.dk.

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page