Heksen på bålet er altid et yndet debatemne omkring Sankt Hans aften den 23 juni. Sankt hans er en yderst kompleks og sammensat tradition, der sammensmelter hedenske, keltiske, nordiske og kristne traditioner. Heksen kom først på Sankt Hans bålet i 1900-tallet, men vil for mange i dag vække historien om de danske hekseafbrændinger. De fleste ved dog ikke at Christian IV stod bag størstedelen af disse afbrændinger.
De fleste kender Christian IV som den store og stolte konge, bygmesteren af Rundetårn og andre bygninger i Danmark og Norge, men han var også kongen bag størstedelen af Danmarks heksebrændinger og han greb selv aktivt ind i flere tilfælde og fik anklagede dømt, for eksempel i sagen om maren Splid, som vi skal se.
Mange forestiller sig at hekseprocesserne hørte til i katolicismens tid, men faktisk steg hekseprocesserne i Danmark efter reformationen i 1536, og de steg intensivt i Christian IV's regeringsperiode 1588-1648. Selvom man igennem tiderne har troet på hekse og trolddom, blev det altså først under Christian IV, at henrettelserne blev intensiveret og han regnes for at stå bag 60% af Danmarks hekseafbrændinger.
På 150 år brændte man i Danmark omkring 1000 hekse af, og 90 % var kvinder. Selve betegnelsen 'heks' er møntet på en kvinde, da ordet stammer fra det germanske ord 'hagazussa', af 'haga', der betyder hegn og 'zussa', der betyder kvinde.
Det var særligt kvinder, der blev anklaget og henrettet som heks, da man mente at kvinder var mere modtagelige over for djævlen, en overbevisning, der har fulgt kvindekønnet i adskillige århundreder.
Kvinderne var typisk enker, eller på anden vis uden mandlige slægtninge, og da en kvinde ikke havde juridisk myndighed, kunne hun ikke forsvare sig.
Læs videre og se hvordan reformationen i 1536, og den berømte konge Christian IV's lov 'forordning om trolddom', endte med at koste adskillige uskyldige kvinder, og mænd, livet, i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien og af kvindernes religionshistorie.
Heksens sorte og hvide magi
Frem til reformationen var Danmark en del af den katolske kirke, og her var al såkaldt magi, set som djævlens værk, men man så lettere på udøvelsen af det, både fra folkets og kirkens side.
I det danske folk var der generelt et skel imellem "hvid" og "sort" magi. Betegnelserne hvid og sort magi er moderne og dækker over et skel imellem god og ond magi. Sort magi, var noget der skadede andre, hvorimod hvid magi ikke gjorde skade, men var mere uskyldigt.
Hvid magi var ritualer som flertallet i Danmark mente kunne påvirke naturens gang, for eksempel kunne man lave "signen", "manen" og "målen" eller "vise igen. ”At ”signe” og ”mane” kunne bruges imod forskellige former for sygdomme, og at "vise igen" var at man, ved brug af forskellige besværgelser og udstyr, kunne "se", hvor stjålne eller bortkomne genstande nu befandt sig. Amuletter, planter og trylleformler var ofte i brug ved disse små ritualer. Flere ritualer kunne man selv udføre, men kloge folk, primært kvinder, var specialister i denne form for magi. Det var almindeligt at man opsøgte disse specialister efter behov og der blev fra kirkens side set igennem fingre med det.
"Sort magi", det vil sige trolddom der skadede andre, var forbudt ved lov og medførte straffe, men sjældent dødsstraf. Anklager kunne føre til bandlysning fra kirken, men ofte kun indtil udøveren af ritualerne havde gjort bod, ofte betalt, for sine synder og var vendt tilbage til den rette tro, den katolske kristendom.
Reformationen
I 1500-tallet skyllede reformationen ind over Europa. Reformationen opstod i Tyskland og blev officielt indført i Danmark i 1536.
Danmarks reformation blev gennemført efter den tyske munk Martin Luthers (1483-1546) forbillede. Luther selv havde forsøgt at reformere den katolske kirke, men det resulterede i et skelsættende brud mellem katolikker og protestanter.
Luther mente at den katolske kirke var for fjernt fra det, som Luther selv, så som den den rette tro. Særligt var Luther imod den katolske kirkes praksis med 'at betale aflad'. At betale aflad betød, at man kunne købe sig fri af sine synder, ved at betale til kirken og dermed undgå skærsilden og helvede.
Luther ønskede at skære al den kirkelige tradition bort og vende tilbage til Biblen. Man skulle kun fokusere på Biblen, og dermed skulle pavens og kirkens traditioner afskaffes.
Ifølge Luther kunne menneskets frelse kun opnås igennem den enkelte persons egen personlige og rette tro, og ikke gennem ritualer, som aflad eller lignende.
Reformationen medførte store omvæltninger i Europa og også i Danmark. Synet på den enkeltes tro og forhold til Gud, ændrede sig markant, det samme gjorde synet på trolddom.
Protestantismens tro
Den nye protestantiske kirke mente at djævlen var i aktivt tilstede i verden og forsøgte at narre mennesket. Djævlen var sendt af Gud for at lokke og narre mennesket og derved kunne man skille de rettroende, der ikke lod sig lokke, fra dem, der ikke var rettroende og altså lod sig lokke.
Kvinder var lettere at lokke, hvilket man fandt begrundet i det Gamle Testamente, hvor Eva lod sig narre af slangen i Edens Have. Kvinden skulle styres for at kunne udvikle sit potentiale og blive den rettroende kvinde, den ideelle Jomfru Maria.
Djævlens påvirkning og manipulation af mennesket bevirkede at disse ikke-rettroende mennesker kunne udøve magi. I slutningen af 1500- tallet tog hekseafbrændingerne fat, men her var det kun imod såkaldt ’sort magi', det ændrede sig med Christian IV.
Christian IV
Den 12. oktober 1617 udsendte Christian IV en lov, en ’forordning’, som var rettet imod trolddom. Loven gjorde, som noget nyt, både "sort" og "hvid" magi ulovligt. Nu var magiske ritualer bevis på en pagt med djævlen , uanset om magien var god eller ond, hvid eller sort.
De efterfølgende 6-7 år eksploderede antallet af hekseforfølgelser i Danmark og cirka 60 pct. af alle danske sager foregik i denne korte periode. Frem til 1693, hvor den sidste heks blev brændt anslår man, at ca. 1000 primært kvinder, blev brændt på bålet.
Flere gange var Christian IV selv aktiv i jagten på hekse, for eksempel i sagen om Maren Splid fra Ribe. I 1630’erne blev Maren anklaget for at være heks. Maren skulle have 'forgjort' en skrædder, hvilket vil sige, at hun skulle have påført ham en trolddom, der gjorde ham syg, sådan at han ikke kunne passe sin forretning. Maren Splid blev først frifundet, men Christian IV Insisterede på at få Maren Splids sag taget op igen. Denne gang blev hun dømt, og i 1641 blev hun brændt levende på bålet. Maren splid var en velstående borger og hendes mand forsvarede hende, men lige lidt hjalp det.
Årsagen:
Hvorfor Christian IV gik så aktivt ind i hekseforfølgelserne er der flere forklaringer på.
Christian IV havde et brændende ønske om, at være en god protestantisk og gudfrygtig konge. Christian selv, var overbevist om, at der eksisterede hekse og han havde erfaret det fra barnsben. Da Christian var 12 år gammel, blev hans søsters bryllup med den skotske prins, næsten aflyst, på grund af stormvejr og oprørt hav, der gjorde sejladsen umulig. Som årsag til uvejret gennemgik man i København en heksejagt. Omkring 13 kvinder blev henrettet for, ved trolddom, at have forsaget uvejret og næsten at have forpurret brylluppet.
Christian IV var af den overbevisning at han havde ansvaret for Danmark og det danske folk, og det var derfor hans pligt, at sikre landet imod ondskab, trolddom og hekse. Bønderne selv var uvidende syndere og kongen skulle gøre dem rettroende, og afstraffe de vantro.
Derudover var der en generel overbevisning om at dommedag var nær. Pest og ulykker hærgede i Danmark, og i Tyskland udbrød der i 1618, den såkaldte 30-års-krig. Man afventede nu dommedag, hvor Gud i sin vrede ville udslette alt liv på jorden. Guds vrede overfor menneskeheden som helhed, anhang af, hvor mange syndere, der eksisterede i verden ved denne dommedag. Derfor var det et mål, at finde heksene, der havde indgået en pagt med djævlen. Disse hekse skulle tilstå alle deres synder og straffes for dem, sådan at Gud blev formildnet. Dette kan være årsager der forklarer Christian IV's handlinger og store interesse i hekse og trolddom.
Afslutningen på hekseafbrændingerne
Med tiden endte hekseprocesserne, men folketroen på hekse fortsatte. I 1693 blev den sidste troldkvinde henrettet i Danmark, og i de få efterfølgende sager blev anklagerne afvist som falske.
Troldoms og heksetroen fortsatte dog og vi kan se anklager og mistanker om hekse, helt op i 1900-tallet.
I dagens Danmark sætter mange en heks på Sankt Hans bålet, og man kan spørge sig selv, hvilke traditioner, vi som land ønsker at tage med os, i det samlesæt af traditioner som Sankt Hans er. Sankt Hans er en fejring af solhvervet, med et keltisk bål, måske inspireret af Valborgsaften, som med kristendommen, fik påført sig Johannes Døberens fødselsdag, og som først i 1900 tallet fik sat en heks på bålet. Nu debatterer vi i Danmark, hvorvidt heksen skal på eller af bålet, og det er spændende at følge udviklingen i dette rituals forsatte udvikling og liv.
Litteratur:
Basseret på forskning, artikler og udgivelser af Louise Nyholm Kallestrup, ph.d., lektor, leder af Center for Middelalder- og Renæssancestudier, Syddansk Universitet.
Comments