Maria, Jesu moder, er ikke oprindelig en gudinde, men med indførslen af kristendommen, overtager hun flere gudinders funktioner og domæner.
Igennem tiderne har det guddommelige også rummet det kvindelige, men det forsvinder med monoteismen, troen på én Gud.
De maskuline, faderlige træk er en del af den éne Gud i de monoteistiske religioner, men det kvindelige absorberes i høj grad i Jomfru Maria.
Maria er som menneske bindeledet mellem det menneskelige og det guddommelige, og hun er det ideal, der sættes for den troende kvinde.
Hun er jomfruelig, en kærlig moder, en trofast og loyal støtte.
Yderligere er hun den trofaste troende, der bærer Guds barn og beskytter ham både i hans liv og efter.
Hun repræsenterer både den unge kyske datter, den trofaste hustru, den hengivne og omsorgsfulde moder, samt til sidst, den sørgende moder, der mister sin søn.
Hun blev det kvindelige aspekt af det guddommelige, som det var muligt at søge hen til.
Med reformationen blev Maria dyrkelsen fjernet fra protestantiske kirker, men den er stadig i fuld flor i både katolicismen og islam.
I december måned vil fredagsgudinderne omhandle Jomfru Maria og de aspekter hun optog fra gudinderne.
Maleri:
The Madonna Litta, 1491-1495, Leonardo da Vinci. Eremitage Museum, Sankt Petersborg.
Komentarze