top of page
  • kvindernesreligion

Grundtvig, fra "fruentimmer" til "kvinde"

N. F. S. Grundtvig(1783-1872) og hans kvindesyn er ofte til debat, men ordet "kvinde" var han med til at få ind i det danske sprog.

N. F. S. Grundtvig(1783-1872) og hans kvindesyn er ofte til debat, men ordet "kvinde" var han med til at få ind i det danske sprog. Det kan ganske simpelt ses ved at analysere brugen af ordet i samtiden.

Det kan virke ligegyldigt, men ”kvinde,” er norrønt "kvenna" og benyttes blandt andet i de islandske sagaer. Kvenna bliver på dansk til kvinde og betegner et selvstændigt individ.

Inden Grundtvig og andres brug af kvinde, var den gængse betegnelse i Danmark fra 1600-1800-tallets et ”fruentimmer," i betydningen, en uselvstændig hustru til en mand.

Graf fra: https://grundtvigcenteret.au.dk/.../grundtvigs-kvindebegreb

Grundtvig benyttede markante selvstændige, mytologiske kvinder til at give ordet "kvinde" betydning.

Fra kristendommen benyttede Grundtvig Maria Magdalene, og fra nordisk mytologi benyttede han kvindekrigere, som skjoldmøer og valkyrier.

Grundtvig var kontroversiel I sin samtid for sit kvindesyn. Han krævede at kvinder skulle have adgang til hans foredrag, forelæsninger og diverse embeder, måske endda som præst. Kvinder var ellers uden adgang til uddannelse.

Grundtvig omgav sig i sit liv med markante kvinder og særligt han 2. hustru Marie Toft, var kvindeforkæmper.

Som ægtepar gav de både taletid og støtte til den kontroversielle Mathilde Fibiger (1830-1872) Fibiger havde i sit forfatterskab krævet åndeligt ligeværd med mænd.

Grundtvig omtalte Fibiger som skjoldmø og støttede hende blandt andet med taletid. En kvinde måtte ellers ikke tale offentligt i ssamtiden. Fibiger kom aldrig til at tale, men Grundtvig støttede op om hende.

Grundtvig stemte ikke for Grundloven i 1849, da den ikke gav kvinder stemmeret. Kvinders stemmeret kom som bekendt ikke før 66 år senere i 1915.

Grundtvig har haft stor indvirkning på den danske folkekirke som præst, salmedigter og politiker.

Der gik alligevel næsten 75 år efter Grundtvigs død, før de første kvindelige præster tiltrådte i Danmark, med stor modstand.


Foto: Moder Danmark af Elisabeth Jerichau Baumann, Ny Carlsberg Glyptotek. N.F.S. Grundtvig, Marie Toft, C.A. Jensen.1843 Valkyrie, Peter-Nicolai Arbo. Det norske Nasjonalmuseet. Maria Magdelene, Perugino, 1500. Firenze. Wikimedia Commons, public domain

Litteratur: Center for Grundtvigforskning, Århus Universitet.

Lone Kølle Martinsen, Den Store Mand, Gads Forlag, 2022. Graf fra: https://grundtvigcenteret.au.dk/.../grundtvigs-kvindebegreb


30 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page