Gerd og det hellige bryllup ❤️🔥
Frieri, trusler og et lidenskabeligt møde.
Er Gerd og Frej parret fra guldgubberne?
Gerd var i nordisk mytologi en jættekvinde, der var så smuk, at vaneguden Frej, forelskede sig hovedkulds i hende.
Denne myte kendes fra middelalderens Island, men kan være et narrativt levn fra et ældre ritual med rituelt samleje, et helligt ægteskab.
✒️
Myten beskriver hvordan Frej hovmodigt havde besteget Odins trone, Lidskjalv.
Fra Lidskjalv kunne Frej se alle verdner og her så han, den smukke jættekvinde Gerd.
Gerd var datter af jætten Gymer og boede på sin fars gård.
Frej så Gerd løfte sine arme, og så hvordan der stod lys fra hende, så skøn var hun.
Frej blev forblændet af Gerds skønhed og kunne i flere dage hverken spise eller sove.
(Den elskovssyge Frej (1908) af W.G. Collingwood. Wikipedia)
Til sidst blev Frejs far, guden Njord, bekymret. Njord sendte derfor Frejs tjener Skirner til Frej, for at undersøge årsagen til Frejs tilstand.
(Skirner illustrereret til Frederik Sanders udgave af Ældre Edda. 1893)
Frej fortalte om sin store kærlighed til Gerd og bad Skirner fri til hende på Frejs vegne.
Skinner indvilligede kun i at ride til jættes gård, hvis han som betaling fik Frejs hest og hans sværd.
Frej var så forelsket at han gik med til det. Derfor var Frej i eftertiden altid ubevæbnet og det vil koste ham livet ved verdens ende, Ragnarok.
Da Skirner ankom til gården blev han budt ind af Gerds far Gymer.
Skirner tilbød derefter Gerd rigdomme og gaver, men Gerd var ingenlunde interesseret.
(Skirners besked til Gerd, C. G. Collingwood. Wikipedia)
Til sidst truede Skirner Gerd med alverden forbandelser og derefter sagde Gerd ja til frieriet.
Skirner red da tilbage til Frej og fortalte at han skulle møde sin Gerd efter ni nætter I lunden Barri.
Myten slutter med at Frej længselsfuldt fortvivles over at skulle vente i hele ni nætter på at møde sin tilkomne.
✒️
Myten er i religionshistorien set som et muligt Helligt ægteskab, hieros gamos. Hieros gamos betegner et ritual, hvor en konge repræsenterede en Gud, der blev gift kultisk med en gudinde, der repræsenterede jorden.
På denne måde kunne kongen legitimere sin magt ved at vise sin forbundenhed med gudinden og med jorden.
Dette ritual blev typisk udført ved at kongen og en præstinde havde samleje, muligvis symbolsk.
Ritualer som disse er særligt kendt i Nærorienten, men flere ting peger imod at det også kunne finde sted i Norden.
Gerd og myten om hende og Frej omtales i eddadigtet Skírnismál fra ca. 1000 evt. og i Snorres Edda fra ca. 1200.
Begge er fra Island, men beskriver flere træk fra Norden i vikingetiden.
(Guldgubbe fra Lofoten, 700 evt. Historiska museet)
Forskere har peget på at de små guldgubber med det intime par, muligvis kan være en illustration af Gerd og Frejs elskovsmøde i lunden efter de ni længselsfulde nætter.
Guldgubber kommer af svensk og betyder gammel mand. Flere af dem er dekoreret med 2 personer, hvoraf den ene er en kvinde.
De to personer er ofte intime og kysser og krammer.
(Guldgubber fra Lundeborg på Fyn. Nationalmuseet.)
Guldgubber er små, papirtynde guld og sølvstykker fra germansk jernalder ca. 500-650 evt.
De dukker op af jorden flere steder i Sverige, Norge og i Danmark, ved Lundeborg på Fyn og på Bornholm. Hele 85 % af Skandinaviens guldgubber stammer fra Sorten Muld ved Svaneke på Bornholm.
Guldgubber fra Sorten Muld nær Svaneke på Bornholm. Bornholms Museum.)
Guldgubberne har ikke haft stor materiel værdi, men de har formentlig indgået I en kult på de steder hvor de er fundet.
De har sandsynligvis været benyttet som offergaver og 'tempelpenge'.
Er det Gerd og Frej kan dette have flere kultiske betydninger.
Vi ved endnu ikke hvad funktionen præcis har været, men de smukke guldgubber sætter flere teorier I gang.
God fredag 🥰
Litteratur:
Nordisk Mytologi Leksikon, Finn Stefansson, Gyldendal
Comentários