Feminisme og tørklæder 🧕

Igennem historien er kvinder i Islam blevet pålagt, at tage tørklæde af og på.

Lad os hylde det frie valg for alle kvinder.

Kvindernes brug af det muslimske tørklæde har på tværs af tid og sted været diskuteret.

Skal de have det på eller ikke?

Sjældent er kvinderne selv blevet spurgt eller hørt.

Fjerner vi traditioner og kulturer og går helt ned i koranen, er der intet, der hverken påbyder eller forbyder tørklæder.

Skriftsteder er tolket forskelligt gennem tiden, afhængig af kontekst, kultur og standpunkt.

Tørklædet selv har på samme vis været vurderet ud fra kontekst og kultur.

Muslimske feminister har flere steder op igennem historien, kæmpet for selv at måtte bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej.

Lad os hylde det frie valg for alle kvinder på tværs af tid og sted 🔥

Læs selv koran versene, god læselyst 🔍

Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke (når de møder andres kvinder) og bevare deres dyd. Dette er renere for dem. Allah er sandelig vel vidende om, hvad de gør.

(24:30)

Oh Profet! Sig til dine hustruer og til dine døtre og til de troende kvinder, at de skal samle deres ydre klædning (djilbâb) om sig – at de må kendes (som ærbare) og ikke forulempes. Men Gud er allerbarmhjertigst og tilgivende (over for dem, der af uvidenhed førhen ikke fulgte påbudet). Hvis hyklerne og de syge i hjertet og uromager­ne ikke ophører (med at forulempe ærbare kvinder), vil Vi visselig lade dig (Muhammad) tage til genmæle, og de vil kun forblive dine naboer for en kort stund.”

(33:59)

”Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. Gud er visselig vidende om alt, hvad de gør. Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd, at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) med deres hoveddække (khimâr) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle, deres far og svigerfar, deres sønner og ægtefælles sønner, deres brødre og nevøer, deres kvindelige slægtninge og deres slavinder, de mænd, der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær, og de børn, der endnu ikke er seksuelt bevidste. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud, at det må gå jer godt.”

(24:30-31)

”Gudsfrygtens klædning er den smukkeste. Det er Guds tegn, som menneskene bør huske.”

(7:26)