Fra udelukkelse til ydmygelser og pisk.
Med reformationen I 1500-tallet kom der ændringer for den barslende kvinde. Dog kun den ærbare, gifte kvinde, der fik barn indenfor ægteskabet. Den gifte kvinde var nu idealet og det var den gifte kvindes pligt at føde børn i følge Luther.
Den ærbare kvinde skulle dog stadig være udelukket fra kirken i 6 uger, men blev dernæst ”indlyst” af præsten og formanet om sit moderlige ansvar.
De 6 uger udenfor kirken gjorde at de barslende mødre stadig ikke kunne deltage i deres nyfødtes dåb. Nyfødte blev døbt en uge gamle og her var kvinderne stadig afskåret fra kirken.
(Det kvindelige ideal, ærbar, fødedygtige og gift. Skånsk præst Søren Hansen Stenderup, hans to hustruer og mange børn fra ca. 1667. Foto: Erik Fjordhede, livninghistory.dk )
Den ugifte kvinde der havde fået barn udenfor ægteskabet blev ikke indlyst, men skulle afstraffes, afrettes og udskammes.
At krænke ægteskabets hellighed var en dybt alvorlig sag og eksklusion fra kirken var skæbnesvangert for disse kvinder.
(Christian III, kilde wikipedia)
Christian den III gennemførte Reformationen og han ville beskytte ægteskabet og fokusere på De 10 bud. Vigtigst var buddet, ”du må ikke bedrive hor”. Straffen blev i 1537 at en utugtig mand skulle halshugges og en utugtig kvinde skulle druknes I en sæk.
(Kalkmalerier, Sanderum Kirke, Fyn. Niels Svalebøg. Fyens Stiftidende)
I 1617 blev offentlig skrifte og afstraffelse i stedet indført ved lov. Kvinden skulle foran hele menigheden bekende sin synd, sin utugt, og her modtage sin straf, der var et langt og ydmygende ritual, der indebar piskning.
Ritualet blev afskaffet igen i 1767 da flere kvinder slog deres nyfødte ihjel for at undgå ritualet. Begik kvinden ikke selvmord var straffen for at dræbe sit eget barn dødsstraf og dermed mistede begge livet.
(En utro kvinde piskes offentligt ved kag'en, som var en pæl på byens torv. (Illustration: Daniel Chodowiecki))
Introduktionen af barselskvinden fortsatte frem til 1754 hvor det blev forbudt ved lov, dog undtagen steder hvor det var skik og brug.
Først i 1771 blev hjemmedåb tilladt og derfor kunne mødrene være en del af dåben. Det var dog påkrævet at der skulle foregå en såkaldt publication i kirken 6 uger efter fødslen. På den måde slog man i 1800- tallet dåb og introduktion sammen.
Introduktions ritualet foregik helt frem til 1880erne på landet og frem til 1920’erne i vækkelses bevægelser.
Litteratur:
De urene kvinder eller >>det glemte ritual<<, Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig, Academia.eu
Comments