Ved vintersolhverv fejrede romerne en fest, der formentlig stadig har spor i den jul, der fejres i Vesten i dag.
Menneskets historie er fyldt med fejringer og markeringer af solhverv, og her er endnu en, romernes saturnalier.
Festen var for guden Saturnus og festlighederne begyndte den 17. November og strakte sig til den 23. December.
Man fejrede at den sidste såning var sket og forestillede sig, at man var tilbage i den mytiske urtid, hvor guden Saturnus regerede.
Saturnus var en agerbrugsgud, der ifølge mytologien havde regeret Rom i en fjern og mytisk guldalder.
Saturnurnus var en gud der kan ses som en romerske udgave af den græske Kronos. I modsætning til Kronos, var Saturnus dog en agerbrugsgud, som man hyldede.
Saturnus var gift med gudinden Opis, der er latin for overflod, og som ofte er fremstillet med et overflødighedshorn.
Festlighederne begyndte med en ofring i Saturnus' tempel på Forum Romanum i Rom. Dernæst var der optog og forskellige løjer i gaderne.
Ved festlighederne samledes man efterfølgende i hjemmet, tændte lys, spillede spil og gav små gaver til hinanden.
Ved festlighederne var der yderligere det aspekt at herre og slave byttede roller, tøj og opgaver.
Derfor var det slaverne der blev opvartet af Herren.
I den senantikke kristendom fejrede man saturnalierne under navnet brumalia.
Festen blev spredt ud i det romerske rige og er formentlig nået England, og kan have præget den vestlige udgave af jul, med gavegivning.
Yderligere litteratur:
Antik Mytologi, Christian Gorm Tortzen
Den store danske
Foto:
Saturnalia, Antoine-François Callet 1793
Saturn templet, Forum Romanum
Saturnus, relief fra 2 årh. Evt.
Saturnus freske fra Pompeji.
Opis, Giovanni Jacopo Caraglio, Thorvaldsens Museum.
Commentaires