Vikingerne drak jól og skålede for de nordiske guder, en skål, der siden blev for Kristus og Jomfru Maria.
Kilderne og vores viden om vikingernes jul er yderst sparsomme.
Enten er de skrevet senere af kristne nordboere, eller de er skrevet af kristne og arabiske udlændinge.
Vi ved dog at vikingerne i Norden afholdt jól, hvor de ofrede til de nordiske guder.
Araberen al-Tartuchi beskriver ca. 950, blandt andet, hvordan man i vikingebyen Hedeby, ved Slesvig, fejrede vintersolhvervet:
"De fejrer en fest, hvor alle kommer for at ære guden og for at æde og drikke. Den, som slagter et offerdyr, rejser ved døren til sin gårdplads pæle og sætter offerdyret derpå. Det er for at folk kan vide, at han ofrer til sin guds ære."
I Hakon den Godes saga fortælles om den kristne Haakon, der rejser rundt blandt de ukristelige nordboere.
Hakon var her på “julebesøg” hos en stormand, hvis bønder forlangte, at han skulle blóte “til år og fred”.
At blóte var en ofring til de nordiske guder.
Derudover ”drak man jól”.
Jól var en midvinter fest, der skulle sikre frugtbarhed i det kommende år.
At drikke jól eller jul, var et udtryk, der holdt ved helt frem til 1500-tallet.
Man drak og skålede for guderne.
En skål for Frej, frugtbarhedsguden, en for Odin kongeguden, og en for Thor krigerguden.
Alle fik de tilnavnet Jølner i anledning af jól.
I et skjaldedigt fra ca. 900 evt. hædrer hirdskjalden Thorbjørn Hornklove sin herrer, den norske konge Harald 1. Hårfager.
"Ude (på havet) vil han drikke jól ... som ung fik han lede ved ildhygge/ og ved at sidde inde/ ved den varme kvindestue/ og ved de dunfyldte vanter".
Da kristendommen gjorde sit indtog beholdt man festen og drak jól, men nu drak man i stedet for Kristus og Jomfru Maria.
Ved reformationen holdt man dog inde og lavede i stedet Guds skål.
Traditionen om at drikke jul forsvandt I 1900-tallet.
Flere af nutiden Asatroende har genskabt ritualer ud fra de sparsomme kilder og fejrer jól den dag I dag.
Litteratur:
Else Roesdahl, Danmarks vikingetid
Nordisk Mytologi Leksikon
Comments