Anne af Kleve (1515-1557) var den fjerde Hustru til Henrik VIII og nok også den heldigste af Henrik VIIIs seks hustruer.
Hun var ikke heldig på grund af at brudeparret havde det godt, men snarere fordi Henrik ikke var tilfreds med hende. Henrik mente at Anne af Kleve var en stor skuffelse, særligt hendes udseende, og brylluppet blev annulleret efter blot 5 måneder.
Det er primært sådan historien husker Anne af Kleve, som utiltalende og fravalgt, men der er meget mere ved Anne af Kleve. Faktisk medførte anulleringen af ægteskabet at Anne fik en skilsmisse ordning med en stor formue, en høj status ved det engelske hof, og at hun slap ud af et forhold med Henrik VIII med livet i behold.
Henriks fjerde ægteskab
Efter Henriks tredje hustru Jane Seymors død, skulle Henrik have en ny hustru og også gerne en søn mere, som ”reserve.” Henrik var dog ikke på udkig efter en hustru, da han ønskede forelskelse og begær, og ikke et politisk arrangeret fornufts ægteskab. Han havde dog brug for en hustru, samt en søn mere, og det blev Thomas Cromwell (1485-28.7.1540), der skulle arrangere det. Cromwell var adelsmand med og Henriks nærmeste rådgiver.
Henriks relationer i Europa var kritiske efter hans brud med paven. Derfor skulle et ægteskab gerne skabe nye alliancer. Cromwell og Henrik fik hofmaleren Holbein den yngre, til at male flere kvinder fra fornemme familie i Europa, som Henrik kunne vælge ud fra.
Efter Henriks kærligheds historik var han dog ikke i så høj kurs på ægteskabsmarkedet, trods sin magt og vælde. Han havde annulleret et ægteskab, fået halshugget sin anden hustru og hans sidste hustru var død ved fødslen af hans søn.
Den danske Christine af Danmark (1521-1590), datter af Kong Christian II, skal blandt andet have afvist Henriks interesse for hende.
Anne af Kleve
Valget faldt på Anne af Kleve. Kleve lå i nutidens Tyskland og var et mindre hertugdømme, der ligesom England havde brudt med paven og nu stod i et religiøst limbo, hvor de var katolske, men havde alliancer med protestantiske riger og regenter. Anne af Kleve var datter af Hertugen af Kleve og derfor en perfekt politisk forbindelse. Hun var også en af de forbindelser, der stadig var interesseret i at ægte Henrik på trods af historiken.
Anne af Kleve blev udvalgt blandt andre kvinder for sin skønhed og familiens magt og alliancer. På denne måde var Henrik VIII’s valg af hustru, for første gang et klassisk og politisk ægteskab for en konge på denne tid.
Vi har stadig maleriet som hofmaleren Holbein den yngre malede af Anne af Kleve og det viser os den unge Anne. Anne af Kleve er i typiske fornemme tyske gevandter og bestemt ikke så utiltalende, som hun er husket for i den senere historie. Det er uvist om hun er forskønnet af maleren for at fremme interessen hos kongen, men uanset hvad blev Henrik betaget af hendes portræt, men skuffet ved synet af hende I virkeligheden.
Der har været et stort fokus på Annes udseende i historien, da vi kender til Henriks forstødelse af hende og hans omtale af hende som "the Flanderen Mare", hvilket er en meget stor og tung hest fra Flandern.
Der er dog sjældent fokus på Henrik selv. HJenrik var ikke længere den unge, atletiske mand han var tidligere. Efter Henrik først var faldet af sin hest og dernæst havde mistet Jane Seymours, var han blevet en stor mand rent fysisk. Han vægt var øget gevaldigt og han var ikke længere helt ung. Dette nævnes dog sjældent. Fokus er primært på hans hustruer, deres dannelse og særligt deres fysiske fremtoning.
Valget faldt på Anne af Kleve. Kleve lå i nutidens Tyskland og var et mindre hertugdømme, der ligesom England havde brudt med paven og nu stod i et religiøst limbo, hvor de var katolske, men havde alliancer med protestantiske riger og regenter. Anne af Kleve var datter af Hertugen af Kleve og derfor en perfekt politisk forbindelse. Hun var også en af de forbindelser, der stadig var interesseret i at ægte Henrik på trods af historiken.
Ægteskabet
Anne blev som 24 årig sendt på den lange rejse til England for at blive gift med Henrik VIII. Henrik, der var romantikker, ville dog lave en romantisk gestus og han udklædte sig og sammen med fem af sine mænd med overraskede han Anne på hendes rejse igennem England, da hun holdt hviledag I Rockchester Castle. Han mødte hende med et kram og en nytårsgave og Anne, der formentlig ikke vidste hvem han var, og ikke forstod engelsk, reagerede høfligt, men ikke så begejstret og romantisk, som Henrik havde håbet på. Henrik skal efterfølgende have råbt til Cromwell ”I Like Her Not", men da ægteskabskontrakten var underskrevet var der ikke meget at gøre.
Få dage efter, den 6. Januar 1540, blev Anne og Henrik gift, selvom Henrik allerede havde udtrykt sin utilfredshed med sin brud.
Henrik kunne ikke fuldbyrde ægteskabet og de to havde aldrig samleje på trods af at de delte seng. Han mente at hun var utiltrækkende, og direkte frastødende. Flere har dog spekuleret i om Henrik mon led af impotens.
Henrik udtrykte gentagne gange at han var yderst skuffet over Annes udseende og optræden, og han ville ud af ægteskabet så hurtigt som.
Anne var meget anderledes end Henriks andre kvinder. Hun havde levet et trygt og isoleret liv med sin mor og søskende i Kleve. Hun var ikke uddannet, kunne ikke danse, synge eller underholde, som Henriks forrige hustruer og elskerinder. Hun talte også kun tysk og skulle have en tolk med, ved alle samtaler. Derudover var Anne moderigtig i Tyskland, men ikke i England, hvor den franske mode var det dominerende. Henrik var skuffet over Annes færden og synes bestemt ikke at hendes skønhed levede op til maleriet af hende. Henrik var formentlig i bund og grund dybt skuffet, da han troede at han skulle blive stormende forelsket i Anne, men ikke kunne.
Anne var dog kendt som både køn, venlig og vellidt. Hun var en yndet kvinde og hun dannede flere stærke relationer, bl.a. til henriks døtre Mary og Elizabeth. Hun var høflig, hun ville gerne gøre Henrik glad, men det lykkes ikke og ægteskabet endte efter blot 6 måneder.
Annuleringen
Henrik ønskede at komme ud af ægteskabet uanset hvad og det fortalte han til Cromwell. Cromwell ønskede dog at ægteskabet skulle fortsætte af rent politiske årsager, og fordi det var Cromwell selv, der havde sat ægteskabet i stand. Henrik ville finde en udvej og han gik Annes fortid igennem og argumenterede for, at Anne havde været lovet bort i sin barndom, og at denne aftale ikke var blevet brudt. Barndomstrolovelser var dog almindelige på denne tid og ellers ikke en hindring, men Henrik fandt her sin udvej.
Hele annulleringen foregik igennem tolke og andre personer end Henrik og Anne selv. Han fik sine folk til at ordne det og brugte i stedet tiden på Annes hofdame Katherine Howard, som havde vækket hans interesse.
Anne forholdt sig stille og man kan forestille sig at hun må have været bange, da hun har kendte til både Katharina af Aragonien og Anne Boleyns tidligere grumme skæbner.
Anne er pragmatisk og hun gjorde som kongen ønskede og sendte ham endda vielsesringen retur.
Henrik og Anne blev gift i januar 1540 og brylluppet blev allerede annulleret i juni samme år.
Anne gjorde klogt i at forholde sig passivt og føje Henriks vilje, og som belønning fik hun en favorabel skilsmisse.
Henrik var allerede videre og Katherine Howard, der var Annes hofdame, ønskede Henrik nu at ægte og gøre til dronning. Blot én måned efter annulleringen af ægteskabet med Anne, blev Henrik gift med Katherine Howard og hun blev den femte dronning.
Anne og selvstændigheden
De fleste historier om Anne af Kleve slutter her og det er kun de seks måneder som hustru, der erindres. Der er dog meget mere ved Anne, der også bør huskes.
Anne forblev i England, da hendes forældre var gået bort og hun ikke ønskede at vende tilbage til Kleve i vanære. I hendes skilsmisse ordning, var det heller ikke tilladt for hende, at forlade landet, da Henrik ville sikre sig at hun ikke påstod at hun var dronning.
Hendes skilsmisse var yderst favorabel for Anne. Hun fik slotte, penge, og et liv uden forpligtelser. Hun behøvede ikke længere være gift med en utilregnelig konge, og Henrik var så lettet og glad for annulleringen og Annes reaktion, at han gav hende titlen som "kongens søster." Det var en fornem titel der satte hende lige under Henriks døtre. Anne var dermed stadig en del af hoffet og hun havde en høj status og var afholdt. Anne forblev i tæt kontakt med Henrik og hans døtre Mary og Elizabeth, og også efter Henriks død var hendes relation til døtrene tæt.
Efter annulleringen kunne Anne nyde et selvstændigt liv, som de færreste kvinder på denne tid var forundt. Hun kunne nyde livet med sine rigdomme, slotte, og sin frihed. Hun kunne dog ikke gifte sig igen, men forblev enlig til sin død.
Annes eftermæle
Anne er husket som utiltrækkende, som den fravalgte og afsatte hustru, men hun var i virkeligheden formentlig den heldigste af Henrik VIIIs seks hustruer.
Hun blev aldrig kronet dronning, men hun slap ud af ægteskabet med rigdom, status og ikke mindst med livet I behold.
Cromwell blev senere dømt til døden og det er ofte blevet sat i forbindelse med hans rolle ved ægteskabet til Anne af Kleve. Henrettelsen af Cromwell var dog senere og højst sandsynligt ikke på grund af Anne of Kleves.
Anne var aktiv ved hoffet resten af sit liv og var anset som et medlem af den kongelige engelske familie. Som den eneste af Henriks hustruer levede Anne af Kleve længere end Henrik VIII.
Anne fik en god skilsmisse ordning og hun beholdt en god og varm kontakt med Henriks datter Mary og særligt Elizabeth, den senere Elizabeth I, helt frem til sin død.
Litteratur:
Anne of Cleves, Elizabeth Norton, Amberley Publishing, 2010
The Marrying Anne of Cleves, the royal protocol in early Modern England. Retha M. Warnicke, Arizona State University, 2000.
Anne of Cleves: Henry VIII's Unwanted Wife, Sarah-Beth Watkin, Winchester: Chronos Books, 2018
Den Store Danske, Anne af Kleve
Comments